Jern

Jern



Jern er det mest brugte metal i hele verden og er let at udvinde. Derfor er det også forholdsvist billigt. Jern er også let at blande med andre metaller, hvilket gør det egnet til mange formål.

De største jernreserver findes i Rusland og Australien, men andre lande har også store mængder af jern. i 1967 fandt man verdens største forekomst af jern i Brasilien. Den alene er nok til at dække hele verdens forbrug de næste 600 år. Det er let at blande jern med andre metaller. Det kaldes legeringer, og der findes mere end 1000 jernlegeringer. Legeringer med kulstof kalder man stål.


Det meste jern henter industrien i åbne miner. I minerne indeholder jord og sten kun mellem 25 og 35 % jern. Det betyder at industrien fjerner tre og fire gange så meget materiale, som man har brug for. Når jernet er taget fra, spreder man resterne ud i landskabet rundt om de store udgravninger. På den måde ændres hele landskabet omkring minerne.

Tips om batterier

Tips om batterier

 

1. Saml dine batterier sammen og aflevér dem til genbrug.

2. Er dine batterier defekte eller skadet bør du ikke vente med at aflevere dem til genbrug.

3. Du kan også altid aflevere dine brugte batterier på din lokale genbrugsstation.

4. Bilbatterier og andre større batterier kan du aflevere til genbrugsstationen, eller der hvor de er købt.

5. Kan du ikke få batteriet ud af et produkt, f.eks. små cykellygter, anbefaler miljøstyrelsen at man ikke begynder at eksperimentere med det, men får hjælp af din forhandler, eller aflevér hele produktet som elektronikaffald.

6. Batterier i elektronik som computere, mobiltelefoner og mp3-afspillere behøver du ikke at pille ud. Det gør personalet der hvor du aflevere dit elektronikaffald.

 

Madspild

Madspild

Madspild koster danske husholdninger 16 milliarder kroner om året. En gennemsnitlig dansk familie på 2 voksne og 2 børn, smider mad ud for 10.000 kroner om året. Det svarer til 20 % af de samlede udgifter til mad.

 

 

 

540.000 tons spiseligt mad bliver hvert år smidt ud i Danmark. I December smider danske husholdninger mad ud for 1,53 milliarder kr. I December køber en gennemsnitlig dansk familie mad for ca. 4.600 kr., hvoraf der ryger mad i sraldespanden for ca. 900 kr.

 

 

 

Madspild i husstandene koster samfundet 4,4 milliarder kroner om året. I det tal indgår kun 75 % af danskernes samlede fødevareudgift, da fødevarer som fisk, sukkervarer, krydderier og øvrige ingredienser ikke er indregnet, og desuden er moms og afgifter ikke medregnet. 54 % af de danske husstande udnytter sjældent eller aldrig resterne fra aftensmaden. 

69 % af de danske husstande genanvender ikke resterne i frokosten dagen derpå.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Genbrugstøj

 Genbrugstøj

Hvert år modtager Røde Kors 6.000 tons genbrugstøj i de 1.100 indsamlingscontainere og mere end 200 butikker rundt omkring i Danmark. Butikkerne drives af ca. 5.800 ulønnede frivillige.

  Hvert år køber danskerne i gennemsnit ca. 71.500 tons genbrugstøj. Tøjfemstilling er meget ressource. Først bliver bomuld til tøjet dyrket, hvilket kræver store mængder sprøjtegifte. Dernæst bliver bomulden forarbejdet, som typisk er i Indien hvor kemikalierne der anvendes til forarbejdning ofte føres direkte ud i naturen. Derefter skal bomulden farves, det foregår for det meste i Kina eller Indien, og de kemiske farvestoffer ender ofte urenset i spildevandet. Til sidst er der et stort energiforbrug til transport af tøjet, som ofte bliver færdigsyet i Østeuropa eller Asien. Genbrug af tøj spare derfor mange ressourcer, et genbrugt stykke tøj kræver kun 2-3 % af de ressourcer bliver brugt til at fremstille nyt tøj, de eneste ressourcer der kræves er transport og vask.

 

 Genbrugstøj kan findes i genbrugsbutikker som, Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Den blå ballon og Blå Kors.

Genbrug af bildæk

Genrug af bildæk

Det har længe været meget moderne, at bruge brugte bildæk til kurve, forskellige skåle og opbevaringsmøbler. Der er endda lavet håndvaske af brugte bildæk! Og der er god fornuft i det, fordi det skåner miljøet og sig selv.

 

Der er lavet gummikurve ud af gamle brugte bildæk. Disse gummiprodukter fremstilles i Mellemøsten, hvor de bliver lavet af gamle bildæk, der er taget fra gamle biler verden over. Hvert år er der et stort overskud af gamle bildæk, som naturen har svært ved selv at nedbryde på en miljøvenlig måde. Kun ca. 20 % af det årlige overskud genbruges, og der efterlades tit bildæk i naturen som er sundhedsskadelige og miljøskadelige. Ved at omdanne disse bildæk til gummiprodukter, hjælper man naturen med at få opbrugt mereaf dette store gummioverskud.



De fleste steder bliver de brugte bildæk brændt og røgen er farlig for miljøet og dets omgivelser.
I Brasillien er man begyndt at genbruge de gamle bildæk, som de bruger til at lave sandaler ud af snittet bildæk, som er blevet til gummipulver, som de bruger til at forme sandaler. Pulveret bliver også tilsat til nye dæk, op til 10 % af pulveret bliver genbrugt i nye dæk. Og det er ikke det eneste man kan bruge gummipulveret til, stole og borde er også lavet af de gamle bildæk, på legepladser bruges det snittede gummipulver også under rutsjebanerne for at lande lidt blødere, man ville gøre hvis der var sten under.

genbrug af flasker

 Genbrug af flasker



 

Plastflasker genbruges til at lave tøj, tasker og flasker. Der kan gå op til 500 år, før en plastflaske i naturen bliver nedbrudt. Meget af det plast, vi bruger hver dag bliver til affald. 9% af det affald vi smider ud er plast. Vi bruger ca. 165.000 tons plast, i Danmark om året, meget af det genbruges, men alligevel ér det kun 25 % der bliver genanvendt.

 

Tøj og tasker kan laves af plastflasker, f.eks. fleecetrøjer laves af tynde plasttråde, som er vævet sammen. For at lave en fleecetrøje af 100 % plast, skal man bruge ca. 50 ½ liters flasker.
    Tasker kan laves af plastikposer, og plastflasker, f.eks. er denne taske lavet af sammenflettede plastikposer. derfor er det mere fornuftigt af genbruge plastflasker og plastikposer.





Hvis man ikke kan finde på noget at bruge flaskerne til, kan man også bare aflevere dem til en flaskeautomat som man kan finde hos sin købmand, hvor man kan få pant for flaskerne. Glasflasker på 0,5 liter og derunder giver 1,00 kr. glasflasker over 0,5 liter giver 3,00 kr. plastflasker under 1 liter giver 1,50 kr. og plastflasker på 1 liter og derover giver 3,00 kr.